Lær nye færdigheder med netkurser, og brug dem i hverdagen

Du får mere ud af et netkursus, når du kobler undervisningen til noget, du faktisk skal have gjort. Det kan være at få styr på et regneark, redigere billeder fra en familiefest eller føre en enkel samtale på et nyt sprog. Et konkret formål hjælper dig med at vælge relevant undervisning og giver dig noget at øve dig på fra begyndelsen.

Vælg netkurser med en konkret opgave i tankerne

Start med opgaven frem for kursuskataloget. Hvis du gerne vil lære at bruge regneark, så spørg dig selv, hvad du mangler at kunne. Måske vil du samle husstandens faste udgifter, beregne prisen på en renovering eller sortere en vagtplan. Det er tre forskellige behov, som ikke nødvendigvis kræver den samme undervisning. Og webb-kurser.se bør vurderes ud fra, om undervisningen matcher den opgave, du vil løse.

Formulér et enkelt mål, der beskriver et synligt resultat. »Jeg vil lære mere om regneark« er svært at arbejde efter. »Jeg vil lave et månedsbudget med summer og kategorier« giver derimod en tydelig retning. Vurdér derefter, om kursets indhold hjælper dig frem til netop det resultat.

Læs kursusbeskrivelsen grundigt, og kig efter konkrete øvelser, nødvendige forkundskaber og oplysninger om adgang til materialet. Et begynderkursus kan stadig forudsætte, at du har installeret et bestemt program. Undersøg også, om undervisningen bruger en version, der ligner din, og om eventuelle arbejdsfiler følger med.

Se en prøvelektion, hvis der er en. Læg mærke til, om underviseren forklarer fremgangsmåden eller blot klikker hurtigt gennem en række menuer. Du skal kunne følge med uden at gætte dig til de trin, der mangler. Kontrollér desuden den samlede pris, hvis opgaverne kræver et separat abonnement eller særligt udstyr.

Giv netkurser en fast plads i en almindelig uge

Et kursus konkurrerer med indkøb, arbejde, opvask og aftaler. Derfor bør din plan tage udgangspunkt i den uge, du allerede har, ikke i en forestilling om pludselig at få flere ledige aftener. To korte tidsrum i kalenderen kan være mere realistiske end en hel søndag, som hele tiden bliver optaget af noget andet.

Prøv for eksempel at sætte 25 minutter af tirsdag og torsdag. Brug den første del på undervisning og resten på selv at afprøve stoffet. Tidsfordelingen behøver ikke være præcis. Pointen er, at du får øvet dig, før du lukker computeren. Du er ikke nødvendigvis færdig med en lektion, bare fordi videoen er slut.

Gør klar på forhånd, så den korte arbejdstid ikke går med at finde adgangskoder og filer. En enkel rutine kan se sådan ud:

• Åbn den næste lektion og den fil, du skal arbejde i.
• Sæt telefonen på lydløs, og luk uvedkommende faner.
• Notér ét spørgsmål, du vil have besvaret undervejs.
• Gem dit arbejde et fast sted med et genkendeligt filnavn.

Hvis planen skrider en uge, så find et nyt tidspunkt til den enkelte lektion i stedet for at planlægge en stor indhentningsdag. Fortsæt fra din seneste øvelse. Du behøver ikke begynde forfra, blot fordi der er gået nogle dage mellem to lektioner.

Omsæt undervisningen til små færdige opgaver

Det er nemt at genkende en fremgangsmåde på skærmen uden selv at kunne udføre den. Efter en lektion bør du derfor prøve opgaven uden at følge underviserens bevægelser trin for trin. Luk videoen, åbn et tomt dokument, og se, hvor langt du kommer. De steder, hvor du går i stå, viser, hvad du har brug for at få forklaret igen.

Arbejder du med billedredigering, kan øvelsen være at beskære tre billeder til samme format og gemme dem i en mappe. På et sprogkursus kan du skrive en kort besked om at ændre en aftale. Lærer du at programmere, kan du lave et lille program, der lægger nogle indtastede beløb sammen. Hold opgaven overskuelig, så du kan gøre den færdig inden for den tid, du har sat af.

Gentag derefter metoden med et andet indhold. Et budget med nye kategorier kræver, at du selv vælger, hvilke formler der passer. Det er noget andet end at kopiere underviserens eksempel. Brug gerne dine egne hverdagsopgaver, men vælg opdigtede oplysninger, hvis du ellers ville skulle dele private dokumenter i et kursusforum.

Gem både det første forsøg og den rettede udgave. Tilføj et par linjer om, hvad du ændrede, og hvorfor. Så får du en lille samling løsninger, du kan vende tilbage til, når en lignende opgave dukker op.

Brug feedback til at vælge dit næste skridt

Når du har løst nogle opgaver, er det tid til at undersøge, hvad der fungerer, og hvad der stadig driller. Et gennemført kursus fortæller ikke i sig selv, om du kan bruge stoffet. Prøv i stedet at udføre den opgave, du satte som mål, uden at have undervisningen åben ved siden af.

Vær konkret, når du søger feedback. Spørgsmålet »Hvad synes du?« giver ofte et upræcist svar. Spørg hellere, om modtageren kan finde en bestemt oplysning i dit regneark, forstå din besked eller følge din arbejdsbeskrivelse. Så handler tilbagemeldingen om, hvorvidt løsningen fungerer, frem for om personlig smag.

Hvis kurset tilbyder opgavebedømmelse eller har et forum, så beskriv, hvad du forsøgte, hvad der skete, og hvor du er gået i stå. Vedlæg kun det materiale, der er nødvendigt for at forklare problemet. En kort beskrivelse af fejlen og dine egne forsøg giver underviseren et konkret udgangspunkt for at hjælpe.

Lad dit næste læringsmål tage udgangspunkt i en opgave, du endnu ikke kan løse. Måske fungerer dit budget, men du mangler at sammenligne udgifter på tværs af måneder. Så kan næste skridt være en øvelse i diagrammer frem for endnu et bredt begynderkursus. Sæt en dato for at prøve den nye funktion på en kopi af dit budget, så du kan eksperimentere uden at ændre originalen.